EVERY MEAL MATTERS
Vores bæredygtigheds rapport
Bæredygtighed er kommet på mode. Ikke mindst i restaurations- og fødevarebranchen, hvor mange i dag hævder, at de arbejder bæredygtigt. Vi er glade for det fokus, som emnet nyder i disse år, men vi mener også, at det ikke er nok blot at sige, at man arbejder bæredygtigt. Vi vil også gerne kunne bevise det.
”Kan man måle det, kan man styre det”, plejer vi at sige – og derfor er vi stolte over at kunne præsentere LOCA Gruppens ’Bæredygtighedsrapporter’
I rapporten har vi målt og vejet på samtlige indkøb til vores restauranter for at få et præcist billede af vores samlede CO2-aftryk – og hvad vi kan gøre for at nedbringe det fremover.
Rapporten indeholder også målinger og fakta på vores forbrug af lokale råvarer, vores grad af økologi, dyrevelfærd, personalepleje og trivsel og meget mere, som vi glæder os til at arbejde videre med i vores køkkener og drift i 2022 og fremover.
For os er bæredygtighed dog ikke kun et spørgsmål om at vælge de rigtige råvarer, følge sæsonerne og minimere madspild. Menneskelig bæredygtighed er en lige så væsentlig del af den fortælling, vi står for. Derfor fremlægger rapporten også alle vores tiltag i forhold til personalepleje og trivsel i LOCA Gruppen. Hvis restaurationsbranchen fremover skal tiltrække og fastholde de rigtige mennesker, kræver det, at vi sammen luger ud i de forældede traditioner og kulturer, der skræmmer folk væk fra vores fag. Også på dette område ønsker LOCA Gruppen at hæve barren og være best in class.
Kærligheden til mad og mennesker vil altid vores ledestjerne på vejen mod mere bæredygtig gastronomi, og vi er spændte på den fortsatte rejse mod en mere lys og bæredygtig fremtid, både for os selv og vores personale, for omverdenen og for branchen.